Hvad handler Kognitiv/ Meta Kognitiv Terapi om?
Den kognitive terapi og Meta kogntive tager udgangspunkt i de situationer du syntes er vanskelige at håndtere.
Terapien er baseret på sammenhængen mellem det du tænker- det du føler- det du mærker i kroppen og
dine handlinger.
I terapien bliver du bevidstgjort om denne sammenhæng og bliver således i stand til at håndtere de
vanskelige situationer.
Typiske mål for behandlingen kan være at:
- Håndtere angst og uro
- Håndtere depressive symptomer
- Kontrollere tvangstanker og tvangshandlinger
- Kunne omstrukturere negative tanker
- Øge selvværdet og selvtilliden
- Forbedre de sociale færdigheder
- Styrke social adfærd
- Hensigtsmæssig kommunikation
- Løse dine problemer
- Mestre medicinering
Du vil i behandlingen få udleveret skemaer relateret til dit problem der skal udfyldes fra gang til gang.
Behandlerne på klinikken er uddannet på Center for Kognitiv Terapi på Sct Hans hospital hos cand.psych., aut. ph.d Irene Oestrich. Og Neukognitivtinstitut ved Linda Burlan.
Jeg har erfaring med at Akupunktur, Kognitiv Terapi og Homøopati supplerer hinanden bedst.
Via nåle i bestemte akupunktur punkter valgt efter dit problem / diagnose løsnes fysiske og psykiske
blokeringer i din krop. Ved at få genoprettet balancen bliver det nemmere at integrere nye tanker og
følelser i din krop.
Akupunkturen bliver brugt rundt om i verden til behandling efter katastrofer. Behandlingen forebygger
choktilstande, og løsner op for de ubalancer der er dannet i kroppen efter en krise.
Til afvænning fra medicin, alkohol og narkotiske stoffer tilbydes NADA / Acudetox behandling der har
sin teori i Traditionel Kinesisk Medicin.
Vi har positive resultater fra behandling af bl.a. depression, angsttilstande, fobier, panik, OCD,
helbredsangst, stress, spiseforstyrrelser og afhængighedsproblemer.
I klinikken tilbyder vi et kognitivt behandlingsforløb, med problemafklaring, hjælp til omstrukturering af
tanker samt hjemmeopgaver. Efter samtalen og gennemgang af skemaer, får du en afslappende, afstressende akupunktur behandling, der hjælper din krop med at give slip på spændinger, udrenser samt genopretter balancen.
Behandlingen varer ca 1½ time.
Jeg bruger meget det kognitive og meta kogntive for at undersøge årsagerne til stress samt give dig redskaber til at handle og tænke anderledes i situationer.