
Jeg er hjemme igen fra skønne Kina. Jeg skal lige lande ordentligt og har lige lidt administrativt arbejde samt lidt praktisk der skal ordnes inden på onsdag hvor jeg åbner igen.
Der er i mellemtiden kommet en ny hjemmeside, den gamle var 20 år gammel, samt et nyt gulv i klinikken. Det var også mere end 20 år gammelt....
På min studietur i Kina besøgte jeg både Tongde Hospital i Hangzhou og Chongqing Traditional Chinese Medicine Hospital.
Jeg kunne sagtens følge med i behandlingerne med akupunktur og cupping, men jeg var særligt imponeret over, hvor stor en rolle kinesisk urtemedicin spiller på hospitalerne og i hele kulturen.
TCM er synlig overalt i Kina: Der undervises i Qigong Øvelser på hospitalerne, i metroen og i lufthavnen, så befolkningen kan være med til at forebygge sygdom og holde kroppen i gang. Man kan endda komme ud at køre i en TCM-ambulance.
Også i reklamer for rekruttering til forsvaret vises akupunktur og kinesisk urtemedicin., samt der er tv kanaler der viser hvordan man forebygger sygdomme med akupressur og urter.
Det siger meget om, hvor naturligt traditionel kinesisk medicin er integreret i både sundhedsvæsenet og hverdagslivet.
De brugte også meget moxa tørret bynke derude, men da jeg endnu ikke har en udsugning, fortsætter jeg med varme tæpper og varme lamper og laser til at varme kroppen.
Glæder mig til at se mine skønne trofaste kunder og de nye der har boooket tid. Der er godt fyldt om i kalenderen de næste uger, så skal du sikre dig en tid inden jul, så hop ind og book i online kalenderen.
Kh Chrsitina



