
På fredag bliver klinikken 20 år.
Her er det 20 år siden at jeg startede virksomhed op og var færdig med den lange akupunktur uddannelse til klassisk akupunktør.
Jeg har tænkt lidt tilbage på de sidste 20 år og det startede med at jeg så de brugte Akupunktur på Nykøbing Sjælland sygehus så i år 2000 flyttede jeg til Nykøbing Sjælland i 3 mdr tog praktik på sygehuset samt fik et kursus i øreakupunktur.
Her startede min fascination af akupunkturen, og for at lære mere tog jeg til Køge hvor der dengang lå en skole for sundhedsfaglige.
Vi var en masse sygeplejersker og et par fysser der startede op og jeg husker tydeligt at nogle syntes det var meget underligt at vi sku se på tungen og tage de 3 pulse for at diagnosticere.
Her sprang der nogle fra allerede i starten. Jeg fik lov at øve mig på venner og bekendte og kunne hurtigt se hvad det kunne, og dermed bredte det sig at sygeplejersken med nålene kunne et eller andet.
Jeg havde en kammerat der solgte magnet produkter fra firmaet NIKKEN der fik mig til at forhandle disse, dette eventyr bragte mig til flere helsemesser rundt i Danmark samt en tur til Olso og Las Vegas, Nikken lærte mig også meget om naturen, kroppen, vigtigheden af rent vand og ikke mindst mig selv.
I 2005 Tog jeg orlov fra sygeplejerske jobbet og Klinikken og rejste jorden rundt i 6 mnd med en masse nåle og magneter i bagagen. Her blev jeg i Indonesien kaldt voodoo kvinden, og på Fiji fik jeg æren af at behandle spillere fra deres rugby landshold, der havde voldsomme skader. En fantastisk oplevelse hvor jeg også fik mødt kollegaer rundt i verden.
Da jeg kom hjem ønskede jeg at indføre akupunktur til patienter med følgevirkninger efter misbrug, det var ialfald det vi sendte ind til Videnskabsetisk komite, der godkendte projektet, for at kunne starte projekt op på afdelingen på Sct Hans Hospital, måtte jeg tage en forsknings uddannelse, hvor jeg naturligvis var til eksamen i Akupunktur som behandlingsmetode. Jeg fik uddannet mine kollegaer og en en lang periode var det et tilbud på afdelingen, et supplement til sovepiller, beroligende og andet.. Patienterne elskede det.
Da jeg ventede min søn og min datter, passede min søde kollega solveig min klinik så den kunne fortsætte selvom jeg var sygemeldt med voldsom bækkenløsning.
I forbindelse med mit arbejde i psykiatrien lærte jeg kognitiv og sidst metakognitiv terapi begge behandlingsformer som jeg også har anvendt i klinikken hvor det har været passende.
Pga min Forsknings uddannelse var jeg i en årrække formand for forskningsudvalget hos Danske akupunktører hvor vi bla søgte forskning til de Nationale kliniske retningslinjer, her lærte jeg meget om hvor svært det er at få forskning i alternative behandlinger godkendt i Sundhedsvæsenet.
I 2017 Afsluttede jeg min uddannelse som Klassisk Homøopat. Da jeg er opvokset med homøopatien, og fik dråber hvor andre fik penicillin, vidste jeg allerede lidt om effekt og virkning, er super glad for at i har taget så godt imod det i klinikken og at det langsomt spreder sig til et land som Danmark hvor det desværre stadig er ukendt for mange. Homøopatien er et fantastisk supplement til Akupunkturen da de begge skaber balance i krop og sind.
I 2018 var vi 2 sygeplejersker og en Kiropraktor der syntes der manglede en forening for personer med sundhedsfaglig Autorisation, da vi er underlagt tilsyn fra sundhedsstyrelsen samt ekstra gebyrer.
Det kom der Foreningen for Sundhedsfaglige Akupunktører ud af, hvor jeg i dag stadig sidder i bestyrelsen.
Jeg har haft mit eget produkt mærke Magnesium Balance hvor jeg solgte magnesium olie og flager, de første produkter af sin slags i danmark. Men jeg havde ikke tid til at følge op på det, pga børn, klinik og sygepejerske job, så efter et par år lukkede jeg det igen, men det har givet mig en god viden om magnesium samt hvor lidt vitaminer og mineraler der desværre er i vores fødevarer. Idag forhandler jeg magnesium fra Helsam, samt Pharma Nord.
Sidste år da jeg havde bestilt homøopati bøger, var der pludselig en bog om Qigong, den havde jeg ikke bestilt, men dog betalt for.
Da jeg havde læst biografien om Qigong mesteren, lød det SÅ spænnende så jeg tog et grundkursus i Holland.
Her lærte jeg om øvelserne og kunne bruge min Traditionelle Kinesiske viden til at se hvordan sammenhængen var med akupunktur. For at blive instruktør, skulle jeg på flere kurser, og mødte her nye kolleger der også var akupunktører så vi kunne sparre på div diagnoser og øvelser. I foråret bestod jeg grund instruktør uddannelsen og glæder mig nu til at starte første hold op…
Det har været en fantastisk rejse indtil nu og jeg er dybt taknemmlig for jer der læser med, liker, deler og anbefaler mig, uden jer kunne det ikke lade sig gøre.
Jeg regner med at tage 20 år mere, og glæder mig til at se hvor det bringer mig og klinikken hen…
Glæder mig til at se jer på Fredag på Strandhøjgaard.
Kh Christina



