Mælkebøtten

Mælkebøtten hedder på latin Taraxacum officinale Hvem kender hende ikke? Elsket af heste og mange andre græssere giver det ikke kun dem, men også hestene hestekræfter.

på Hollandsk hedder den derfor hesteblomst.

På andre sprog ved de, kaldes den for Mælkebøtte ~ Dent-de-Lion ~ Løvens tand ~ Löwenzahn ~ Løve tand …
Kærligt med henvisning til dens udseende og ikke så meget til blomsterhovedet, der ligner en løvemanke, som til de takkede blade der mindede folk om en løves tænder i gamle dage.

I vores land hedder hun simpelthen mælkebøtten, fordi vi plejede at tro, at vores kvæg ville producere mere mælk på grund af den hvide mælkesaft, hun bærer – hvilket ikke er tilfældet.

Saften, som er mest koncentreret i stilken, forekommer i hele planten og indeholder en masse protein, harpiks og laktonet taraxin. [Hun henter sit latinske navn heraf]

Mælkebøtten er også rig på cholin (det hed tidligere vitamin B4, som er godt for hjernen), inulin (virker som insulin og sænker blodsukkeret), vitaminer A (hud og øjne; tag altid med fedt),

B1 (galde & leverfunktioner ), B3 (hjerne igen), C (modstand), D (både D2 og D3 for konstitutionen, igen kun optagelig med fedt), Carotenoider (antioxidant)

og ved siden af ​​’den gyldne trekant’; Kalium, calcium og silicium, der er afgørende for vævsopbygning og reparation, også jern, fosfor, magnesium og mange flere mineraler…

Det skal være klart, at denne Muldvarpe Salat som den så populært også blev kaldt tidligere  er en kraftfuld urt og en meget sund plante at spise efter en lang vinter.

Selve mælkebøtten behøver ingen nærmere beskrivelse. Alle kender hendes smukt indskårne blade og de gyldengule blomsterhoveder,

der kun består af bånd blomster og som mangt en eng er pyntet med i maj som tusindvis af smukke sole, der smiler strålende til dig.
Senere, når blomsterne er modne og befrugtede, opstår der flotte ‘faldskærme’ med de mange frø der som fnug,  blæses ud i verden med det mindste vindpust og hvor

hvis man er så heldig at få dem ud på én gang for at blæse – kan også komme med et ønske… ⭐︎

Mælkebøtten har mange folkenavne, såsom “pisseblomst “, hvilket kan virke negativt, men det er det bestemt ikke: denne urt har stærke rensende egenskaber

så spis ikke for meget af den!  Den  stimulerer mave/tarm-, lever- og galdefunktioner og ja: folk skal oftere på toilettet – og tisser derfor også mere.

Du svinger nok også lidt afhængigt af lyset, det samme gør mælkebøtten.
Mælkebøtter åbner sig ligesom mange andre blomster efter (sol)lys. I mørkt vejr eller når aftenen falder på, lukker dækbladene sig omkring blomsten og så snart vejret er ok igen, åbner de sig igen.

Homøopatisk

I homøopatien anses mælkebøtten også som lever udrensende, her bruger man den også til:

Varme på toppen af hovedet. landkort tunge, forstørret lever, uro og rastløshed i ben og arme, nattesved mf.

Jeg har altid været lidt i det dilemma om mælkebøtten, den ses ofte på min brakmark på modsatte side af gården i 1000 tal, og nu også i gården og omkring klinikken.

Den er smuk men den breder sig også hurtigt. pga dens helende egenskaber har jeg de sidste år ikke tyndet så meget ud i den som jeg plejer.

Så hvis der gror mælkebøtter når du kommer til gården så er det fordi jeg anser den som medicinsk plante der er god for bierne.

Spises:

Der er mange opskrifter på hvad du kan bruge mælkebøtter til, jeg har selv lavet sirup af mine sidste år, og ellers sniger jeg lidt blade i salaten til familien uden at de opdager det. Nogle bruger den til creme, der er mange muligheder.