
Pericardium 6 – Punktet der beroliger, balancerer og afhjælper kvalme
Pericardium 6 – også kaldet Neiguan – er et af de punkter, jeg ofte vender tilbage til i behandlingen. Det er ikke uden grund, for det kan noget helt særligt. Mange kender det som “kvalmepunktet”, men det har faktisk en langt bredere virkning end det.
Det ligger på indersiden af underarmen, cirka tre fingerbredder op fra håndleddet, mellem to sener. Det er nemt at finde og let at stimulere – og det kan gøre en reel forskel, både fysisk og følelsesmæssigt.
Hvad bruges Pericardium 6 til?
Det er især kendt for at:
- Lindre kvalme og opkast – uanset om det skyldes transport, graviditet, medicin eller bare mave i ubalance.
- Berolige hjertet og nervesystemet – særligt hvis du oplever uro, hjertebanken eller angst.
- Give ro i kroppen og hovedet – det kan hjælpe ved søvnbesvær eller følelsen af at være “på overarbejde” mentalt.
- Løsne op i brystet – både fysisk spænding og følelsen af at være følelsesmæssigt låst eller presset.
- Støtte fordøjelsen – især hvis den er påvirket af stress eller nervøsitet.
Man kan sige, at P6 hjælper, når der er uro på indersiden – både i mave, bryst og sind. Det er et punkt, jeg ofte bruger, når der skal lidt mere indre balance til.
Hvordan bruger man det?
Du kan få P6 stimuleret som en del af en behandling med akupunktur, men du kan også selv trykke let på det derhjemme, hvis du fx får kvalme i bilen er svimmel eller har svært ved at falde til ro.
- Brug tommelfingeren og tryk ind i punktet i små cirkler i 1-2 minutter.
- Du kan også finde små elastiske armbånd med en lille kugle i der trykker på punktet og bruges mod køresyge eller morgenkvalme.
En lille bonus
P6 har også en lidt mere “følelsesmæssig” side. Det forbindes med hjertet og beskyttelsen af det – både fysisk og følelsesmæssigt. Derfor er det et godt punkt, når man føler sig overvældet, stresset eller har svært ved at sætte grænser.
Læs også om de andre gode akupunktur punkter
Punktet Shen men mod stress og angst.
Har du lyst til at prøve det?
Hvis du er nysgerrig på, om Pericardium 6 kunne være noget for dig – enten mod kvalme, uro, svimmelhed eller noget helt tredje – så er du meget velkommen til at booke en tid hos mig.
Jeg tilpasser altid behandlingen ud fra, hvordan din tunge ser ud og hvad dine pulse fortæller mig og tilpasser behandlingen til hvad din krop har brug for.
Bor du på sjælland ønsker behandling med akupunktur?
Jeg tilbyder individuel behandling i Faxeladeplads ved blandt andet stress, uro, spændinger, smerter og søvnproblemer.
Din sundhedsforsikring kan i nogle tilfælde dække hele eller dele af behandlingen. Tjek altid din egen ordning.
👐 Klik her for at booke din tid – og mærk hvad lidt indre ro kan gøre.



