Hvad gør strøm til nålene?

Strøm til kroppen

Strøm til kroppen.

Jeg bliver tit spurgt til hvordan strøm virker samt effekten af disse. Mine kunder er glade for strøm når de opdager hvor hurtigt  de får det bedre.

Da jeg var en tur i Holland i min sommerferie var jeg så heldig at få en af min oldefars bøger fra hans lægepraksis i Groningen. Den er fra 1943 og meget interessant. Den er til læger der bruger Homøopati i deres praksis til at helbrede deres patienter.

Der er mange spændende kapitler der omhandler alt fra anatomi og fysiologi til hvilke homøopatiske midler der virker på diverse tilstande i kroppen.

Når jeg som akupunktør nævner strøm til kroppen / nålene er der flere der får associationer til elektrochokbehandlinger som de har set på film.

De to behandlingsformer kan ikke sammenlignes, og jeg ved hvad jeg taler om, da jeg selv har været med til E.T.C. behandlinger ved flere patienter da jeg arbejdede på Sct Hans Hospital.

I  1943 gav man også strøm til kroppen dog i en anden form end nu.

I min oldefars bog nævnes :

Strøm til kroppen gives af et galvanometer, der har en smertestillende og opbyggende effekt af cellerne, samt virker det meget afslappende.

Derfor anbefales det at man giver det til tilstande af udmattelse og stress i nervesystemet. Men den kan også anvendes til flere andre lidelser.

Det bør være et apparat som enhver længe skal have i sin praksis og tilbyde sine patienter. Svagstrøm har den bedste virkning, og hvis man sætter for meget strøm til patienten kan man forårsage mere skade end gavn.

Strøm er godt til mange kroniske lidelser da den sætter energien i gang fra top til tå.

El akupunktur blev udviklet i 1950 erne. Fordelen ved el akupunktur er at den erstatter manuel stimulering ( når jeg drejer på nålen ) men at stimuleringen sker præcist og med en kontant rytme og styrke.

Disse kan indstilles individuelt. I kina bruger man stadigvæk metoden til kirurgiske operationer hvor man bedøver patienten med El akupunktur ( akupunktur anesthesia )

El akupunktur er effektivt til Pareser og svage muskler

Kroniske smertetilstande, herunder gigt og hovedpine, cancersmerter

til potentiering af akutte smerter som fx iskias smerter, kolik smerter ( tarm nyre galde )

Fødselssmerter

Der stimuleres normalt med en bifasisk strømpuls, idet almindelig jævnstrøm medfører en stærk galvaniseringseffekt der kan ødelægge nålene og knække disse.

Man skelner mellem en højfrekvent og lav frekvent puls. Den lave pulsering ligger på under 20 hZ og den høje ligger gerne over 50 HZ, Patienten føler kun en snurren eller banken i nålen og ikke den enkelte strømpuls.

Ved kirurgisk anæstesi bruges meget høje frekvenser på over 1000 HZ

Generelt siger man at Patienten skal kunne mærke strømmen dog uden at opleve smerter.

Der er forskellige punkter man ikke sætter strøm til, da det kan virke for voldsomt på kroppen.

Det er kontraindiceret at sætte strøm til patienter med:

Epilepsi ( risiko for kramper )

Hopcalcemi ( riskiko for muskelkramper )

Høj feber ( risiko for feberkramper )

Patienter med hjerterytmeforstyrrelser

Patienter der har pacemaker

Hos gravide ( her er el akupunktur dog meget effektivt i forbindelse med igangsættelse, til både smertelindring og stimulering af den glatte livmoder muskulatur.

Kilde:

Eckhard Bick: Klassisk Akupunktur

Dr Med J. Voorhoeve : Homeopathie in de praktijk